Tilbage til Lærere

Andreas Larsen

Andreas Larsen v. DM i Beatbox

DM i Human Beatbox 2013

Underviser i:
Human Beatbox og Rytmisk Klaver.

Erfaring:
Jeg har undervist på HOM i 3 år og afholdt workshops i Human Beatbox.

Jeg har selv beatboxet i 11 år og har deltaget i flere konkurrencer. Beatbox er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, og mange må derfor bruge klip fra internettet for at lære sig lydene, hvilket jeg også selv har benyttet mig af. Dette har i stor stil bidraget til, at jeg selv kan undervise elever i kunsten.

Lidt om mig:
Jeg optræder jævnligt i mange forskellige sammenhænge med Beatbox. Desuden spiller jeg klaver/keyboard i flere bands.

Om Beatbox undervisning:
Jeg giver mine elever en masse forskellige værktøjer, som de kan tage med sig og bruge når de øver sig i sin fritid. Disse ”værktøjer” starter helt fra bunden, med det man kalder grundlydene i Beatbox, som eleverne lærer at skabe rytmer ud af – med munden. Derfra arbejder vi os fremad, helt til vi er nået hele vejen rundt om de mange lyde og rytmer, der indgår i moderne Human Beatbox.

Human Beatbox er en ting som alle kan lære, da man kan forbinde det med at lære alle mulige andre instrumenter. Det eneste der er til forskel er, at når det kommer til øvning, så er Beatbox yderst praktisk pga. at man altid har instrumentet på sig – nemlig munden.

Der er løbende tilmelding og holdene bliver niveau-inddelt ved behov.
Du er naturligvis velkommen til at komme og prøve 1 gang, for at se om Beatbox er noget for dig!